Gode råd til teenagerens boligindkøb
Som teenager har man større og større mulighed for selv at bestemme hvordan værelset skal indrettes, og hvilket interiør og design, der skal vælges. Her følger 3 gode råd til teenagerens boligindkøb.
Køb møbler med mere end et formål
Planlægger du at flytte hjemmefra inden for de næste par år? Så er det en god idé at have det i baghovedet, når du køber ind til værelset. Har du brug for et nyt skrivebord?
Køb et bord der kan bruges som spisebord, når du kommer dertil. På den måde skal du ikke nødvendigvis ud og investere i spisebord, når du lige er flyttet hjemmefra.
Skal du have en ny sofa til værelset? Så køb en sofa, der også kan bruges som seng! Selvom du måske ikke selv kommer til at sove på den i dit nye hjem, så har du en god soveplads til overnattende gæster.
Det samme princip kan anvendes på alle områder af boligindretningen. Skal du have en ny blyantholder? Køb en i keramik, du også kan bruge til tandbørster.
Køb eller ønsk dig interiør og design i god kvalitet
Du kan lige så godt udnytte at du bor hjemme, og har mulighed for at bruge lidt flere penge på indretningen med god samvittighed, uden risiko for at skulle leve af havregrød de sidste 2 uger af måneden.
Du har også muligheden for at ønske dig lækkert design til mærkedage. Det bliver du helt sikkert glad for, når du endelig er flyttet ud. Det er dejligt ikke at skulle ud og bruge penge på dyre nipsgenstande, vaser eller service i god kvalitet, men at have det i forvejen.
Køb klassisk
Husk også at når du køber, så skal det ikke bare være i god kvalitet, så det holder i mange år, men også i farver, former og mønstre du kan holde ud at se på om 3, 5 eller 7 år. Måske synes du er pink er den fedeste farve til en sofa lige nu, men synes du også det om 5 år?
Så køb hellere sofaen i en mere klassisk farve. Du kan altid pifte den op med billigere puder og tæpper, så den ikke er helt kedelig alligevel. Du kan læse flere artikler som denne på Livsstilmagasinet der er proppet med gode råd og tips.